Smartlog v3 » American Corner » Vejen til det Hvide Hus 2012: De danske medier dækning er til grin.
Opret egen blog | Næste blog »

American Corner

En blog om amerikansk politik - set med republikanske øjne.

Vejen til det Hvide Hus 2012: De danske medier dækning er til grin.

10. Jan 2012 23:31, N-Thorsen

Jeg har i rigtig lang tid gået og rystet på hovedet over de danske mediers dækning af det republikanske præsidentvalg. Nu er det blevet så ringe, at jeg ikke kan holde mig fra at give dem et ord med på vejen.

Berlingske:

Benytter sig af deres korrespondent David Trads i Washington. Indtil videre har Trads rent faktisk forsøgt, at følge med i hvad diskutionen i USA blandt kommentatorerne går på. Der hvor Trads fejler totalt, er hans manglende forståelse for en Romney sejr i NH i nat, ikke er en sikker billet til nomineringen for republikanerne. Trads tillægger NH alt for meget betydning, i virkeligheden er NH komplet uinteressant, for alle ved at Romney vinder i nat, bare ikke med hvor stor margin til nr. 2. Det interessante er hvem der slutter efter Romney.

TV2:

Jesper Steinmetz er manden i USA og nøj hvor har det været jammerligt at se på. Steinmetz har godt nok været ude og følge kandidaterne i Iowa og NH, men hans konklusioner på hvilken stemning der er derover har været helt til hest. TV2's dækning, herunder og dækningen på News, har været meget skuffende at se på. Okay bevars, News har Mads Fuglede og Niels Bjerre Poulsen i studiet som eksperter og ja de har da begge to en stor viden om amerikanske forhold, men samlet set er de to ikke nok til at trække TV2 højere op ned Berlingske.

Jyllands-Posten:

Benytter sig af en dansk-amerikaner der blogger om valget og altså ikke er derovre. Hun har indtil videre rigtig godt beskrevet hvordan valgkampen er gået indtil videre. Hun har været kniv skarp i sine analyser både af kandidaterne, men også af hvad der er vigtigt for medlemmerne af det republikanske parti. Efter min mening er det det medie herhjemme der klart har dækket valget bedst indtil videre.

 

Skal man summere op er det skuffende at blot ét ud af de to medier jeg har taget med i den her analyse, har dækket valget godt. Det ville være utrolig dejligt hvis de danske medier gad, at lytte til hvad analyserne i USA går på og ikke hvad man altid har ment om republikanerne eller demokraterne. Så for lige at gøre klart for allesammen; nej, en sejr til Romney i aften betyder ikke at valgkampen er overstået. Alles øjne er ikke rettet imod NH, men imod South Carolina og Florida, det er hernede feltet kan blive reduceret kraftigt. 

Tags

Relaterede

Seneste